onsdag den 10. august 2011

Hindbær cupcakes med hvid chokolade og hindbærfrosting


Så kommer min allerførste onsdagsopskrift. Jeg ligger ud med et cupcake tema de næste par uger, og den første opskrift, jeg har med er en af dem, som rigtig mange spørger efter, når de først har smagt kagen. Den er nemlig virkelig lækker med kombinationen af de syrlige hindbær og den søde hvide chokolade. Jeg aner desværre ikke, hvor cupcakeopskriften stammer fra, så jeg kan ikke henvise til kilden, men hindbærfrostingen er min egen kreation.

Opskrift - Hindbær cupcakes med hvid chokolade (ca. 20 stk.)
• 300 g mel
• 2 tsk. bagepulver
• 150 g rørsukker
• 1 æg
• 1 tsk. vanilje
• 2, 25 dl mælk
• 50 g smeltet smør
• 100 g hindbær
• 75 g hakket hvid chokolade

Æg og sukker piskes luftigt, hvorefter vanilje, mælk og smeltet smør piskes i. Mel og bagepulver blandes og sigtes i æggeblandingen. Put hindbær i en frysepose med 2 spsk mel og ryst til melet er jævnt fordelt (det gør, at bærerne ikke bare ligger sig i bunden af dejen). Vend hindbær og hvid chokolade i dejen.

Fyld dejen i cupcakeforme ca. ½ fyldte og bag ca. 20 min ved 175 grader.

Opskrift - Hindbærfrosting (til ca. 30 cupcakes)
• 180 g. blød smør
• 500 g. flormelis
• ½ dl. varmt vand - gerne kogende
• 1 dl. hindbærmarmelade (jeg bruger min egen hjemmelavede, men du kan sagtens bruge den fra glas)

Alle ingredienserne hældes i en skål og piskes til det er helt ensartet og luftigt – det tager ca. 5 min. Stil nu frostingen på køl i en ½ time, så den når at blive lidt stiv, inden du sprøjter den på cupcakes.

Sig endelig til, hvis I har kommentarer, spørgsmål eller noget er uklart.

Rigtig god fornøjelse.

- Fruen på kageslottet 

17 kommentarer:

Marie sagde ...

Jeg har netop bagt disse cupcakes og lavet et indlæg om dem :)

http://marissesverden.blogspot.com/2011/08/cupcake-efterlysning.html

Dog var jeg ikke tilfreds med frostingen, så jeg vil prøve din opskrift.

Marianne sagde ...

Lyder lækkert - de må prøves en dag.

Camilla (Himmelske Kager) sagde ...

Hvor er de fine og lyder rigtig gode.

Fru Melgaard sagde ...

De må helt sikkert prøves en dag:)

Kagemums sagde ...

Lyder rigtigt lækkert. Jeg har også lavet flere cup cakes med hindbær og der er altså bare et aller andet med cup cakes og hindbær :-)

morslille sagde ...

Ja de skal prøves, er lidt vild med lyserød for tiden

Fru Wind sagde ...

Marie: Jeg har også prøvet den opskrift fra Martha Stewart og synes også den smagte alt for meget af smør... puha. Min er sød og smager noget mere af hindbær - hvis du synes den er for sød, kan du evt. tilføje lidt lime.

Marianne: ja, de er lækre, så kast du dig bare ud i det:o)

Camilla: ja, de er rigtig nam, nam.

Frumelgaard: ja, gør endelig det

Kagemums: ja, hindbærene tilføjer noget rigtig lækkert syrligt til de lidt søde cupcakes, så det er en rigtig god kombi.

morslille: så passer de jo perfekt ind i farvetemaet;o)

Knus Line

Ditte Svensson sagde ...

MMMM, så har jeg bagt dem og de er vidunderlige!!!

Jeg har lagt et link på min blog til opskriften på din..

www.kaosimitkoekken.blogspot.com

Fru Wind sagde ...

Hej Ditte,

Ja, de er bare super lækre. Dejligt at du havde lyst til at prøve dem, og det var en succes.

Knus Line

Maj sagde ...

Hvor ser de lækre ud!

Kan man mon snyde, og bruge frosne hindbær - Eller bliver de for smattede?

Hilsen Maj

Fru Wind sagde ...

Hej Maj,

det kan du sagtens i kagerne - de bliver helt fine alligevel. Hvis du vil bruge det i frostingen også, skal du lige huske at give bærerne et opkog, så du er sikker på, at der ikke er nogle bakterier i.

Rigtig god fornøjelse.

Knus Line

LouiseEnder sagde ...

Vi skal have barendåb - Så kan de laves dagen før?

Mange hilsner
Louise

Fru Wind sagde ...

Hej Louise,

Det kan du sagtens - hindbærerne i kagen sørger for, at den ikke bliver tør i løbet af natten. Du kan også sagtens putte frosting på, så skal den bare stå på køl og tages ud 15 minutter inden servering. Jeg ville nok vente med at putte fondantpynt på til næste dag, da du risikerer, at den bliver blød af at stå, men hvis du laver pynten på forhånd, tager det ikke så lang tid at putte det på.
Knus Line

Broccoli Pippi sagde ...

Skal til at lave dem, nu må vi håbe de er så gode som de ser ud :)

Anonym sagde ...

Jeg har bagt disse lækre cupcakes idag til mors dag, og jeg er fuldt ud tilfreds med både kage og frosting!
Dvs. at glasuren kunne måske godt have været lidt tykkere, men gjorde den bestemt ikke dårlig!
5 stjerner til denne opskrift! ;)

Diana sagde ...

jeg har et problem , min frosting smelt fra mig, ved ikek hvad jeg gør forkert bruger opskriften fuldt u d, men når ikek engang at pynte kagen før det smeltet væk, hvad skal jeg gøre ???

Unknown sagde ...

Findes denne blog mon stadig? :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...